Børnenes Klimamøde 2024
En digital klimafest for skolernes mellemtrin
Den 18. august 2023 inviterede Klimatorium til en digital klimafest, da Børnenes Klimamøde gik i luften fra kl. 8.30-12.30. Her testede eleverne blandt andet deres viden i den store live-quiz om klima og klimaløsninger. Og så præsenterede vi de mange spændende klimaløsninger, som elever fra hele landet havde udviklet, og uddelte priser til de allerbedste ideer. Sammen skabte vi Børnenes Klimamøde 2023!
scroll
Højdepunkter
Kendte ansigter
Sofie Østergaard og Klimaformidler Nina Bendixen, sørgede for at skabe en brag af en fest for børnene, både fysisk og online - med fokus på klimaløsninger. Skolerne har på forhånd arbejdet i lang tid med det undervisningsmateriale, som Klimatorium har stillet til rådighed. Børnenes Klimamøde er kulminationen på flot arbejde i form af den viden børnene har fået, og de løsninger de har lavet og sendt ind.
Sjov og viden
Omgivelserne var fyldt med smil og latter, mens Børnene deltog i en bred vifte af sjove og aktiviteter. En af dem var Den store Klimaquiz, hvor børnene skulle svare på 14 spørgsmål som omhandlede klima og det var meget på spil, da præmien for dette års quiz var en gratis biograftur til hele klassen, som blev doneret af Nordiske Biografer.
Musik og god energi
Et andet stort højdepunkt var underholdningen, dette år blev det Theodor, som er kendt fra X factor. Med sin karisma og charme er Theodor en naturlig stjerne på scenen, og hans optræden var et stort hit hos børnene der hurtigt kom op af stolene for at danse til hans musik. Selv Sofie og Nina tog en dans med sangeren på scenen. God energi var der nok af.
PR, Presse og Publikum
Vi fik fint besøg på dagen, hvor TV Midtvest og DR1 fulgte med på sidelinjen med Børnenes Klimamøde og lavede et flot indslag om aftenen d. 18. august, hvor lederen af Børnenes Klimamøde Sarah Lund og en af gruppe af børnene blev interviewet omkring eventet.
Børnenes Klimamøde den 18. august 2023 havde i år deltagelse af 82 skoler fra hele landet– fra nogle af skolerne deltog flere klasser. Samtidig var 170 elever til stede som publikum i Klimatorium i forbindelse med klimamødet. På Havnen i Lemvig fulgte mange med via storskærm.
I perioden juni t.o.m. august var der 49 omtaler af Det Nationale Klimatopmøde samt Børnenes Klimamøde. Dette gav et samlet reach på 1,87 millioner læsere.
Til Børneklimamødet 2023, havde Klimatorium besøg af en hel speciel gruppe. Emily, Nadja, Sriram og David fra 5.2. på Christinelyst Skole, viste en enestående mængde talent og entusiasme med deres ide om at genbruge spildevand i deres håndvask som de døbte ReSink.
På dagen blev gruppen mødt af Klimatoriums team med ros for deres opgave og fik muligheden for at blive interviewet hele tre gange af vært for Børnenes Klimamødet Sofie Østergaard, DR1 og TV Midtvest. Den danske befolkning kunne følge med på internettet, men også i tv’et, da der blev lavet en flot artikel om børnenes arbejde og et flot indslag i TV Midtvest om aftenen d. 18. august.
Klimaløsninger og præmier