Klimatilpasningsplan 1
Lancering af plan i Thyborøn - Frokostmøde i Klimatorium
Der er behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Det vil Regeringens kommende klimatilpasningsplaner hjælpe kommuner, vandforsyninger og grundejere videre med - startende med Klimatilpasningsplan 1, der blev lanceret i Lemvig Kommune.
Se sammenklip af pressemøde fra Thyborøn fra den 23. oktober 2023.
Den nye klimatilpasningsplan 1 kan blive historisk som vandmiljøplanen fra 1987.
Frokostmøde i Klimatorium
Efter Regeringens lancering af Klimatilpasningsplan 1, tog Miljøminister Magnus Heunicke til frokostmøde i Klimatorium sammen med aktører fra Lemvig Kommune, Kommunernes Landsforening, DANVA, Skovgaard Energy og Kystdirektoratet.
Til mødet blev Magnus Heunicke vist rundt i Klimatorium og direktør Lars Nørgård Holmegaard fra Klimatorium fik mulighed for at holde oplæg om, hvad Klimatoriums rolle kunne være i en større klimatilpasningsstrategi. Pat A Han, Teknisk Direktør i Skovgaard Energy, holdte oplæg om, hvordan Power-to-X kan spille ind i måden vi håndterer det ekstra problemvand på, som vi får med klimaforandringerne.
Magnus Heunicke gik fra Klimatorium med nye indspark til, hvordan vi kan styrke sammenspillet mellem vand, energi og miljø. Vi takker for muligheden at være en del af lanceringsdagen og få vores perspektiver hørt.